Sygdom

I skal selv sørge for pasning, når jeres barn bliver syg

Hvis jeres barn er sygt, skal det blive hjemme.

Sygdom kan vise sig på mange forskellige måder, og behøver ikke være ledsaget af feber eller opkast. I skal tage udgangspunkt i barnets almene tilstand. Barnet skal kunne følge en normal hverdag i pasningsordningen. Det vil sige, at det skal kunne være ude, med på tur, deltage i planlagte aktiviteter samt kunne lege som normalt. Det er ikke rart at være ”på arbejde” når man ikke er frisk. Man kan smitte de andre børn eller mig.

Har jeres barn ligeledes haft en dårlig nat med mange opvågninger eller er vågnet meget tidligt, kan det være svært for barnet at følge med i dagligdagen.

Sørg altid for at holde barnet hjemme 1 døgn efter det er sygdomsfrit, da der kan være stor forskel på at være hjemme og i pasningsordning. Ved opkast eller diarré må barnet ikke komme i pasning før tidligst 24 timer efter sidste opkast/diarré. Dette er af hensyn til smittefare.

I sygemelder jeres barn til mig på sms. Enten aftenen i forvejen eller inden kl 8 om morgen af hensyn til planlægning. Raskmelding skal ske dagen før i møder op igen og senest kl 16.30. Så kan jeg, alt efter hvor mange børn der kommer, planlægge forskellige ture og aktiviteter.

Hvis jeres barn bliver sygt i løbet af dagen, ringer jeg til jer, så i kan hente jeres barn hurtigst muligt.

Hvis jeg bliver syg

Skulle jeg blive syg, vil i få besked om det hurtigst muligt. I skal selv sørge for pasning af jeres barn hvis jeg bliver syg.