Der er flere fordele ved at vælge privat børnepasning frem for kommunal vuggestue eller dagpleje
- Kun max 5 børn til en voksen
- Mere tid og plads til det enkelte barn
- Ingen nedskæringer eller forringelser af økonomiske årsager
- Man kan frit vælge en børnepasser som man selv er tryg ved
- Det er billigere at gå i privat pasningsordning
- Jeres barn får en tryg og rolig hverdag, med en lille gruppe børn at lege med samt en tryg og tæt relation til mig som børnepasser.
Som privat børnepasser har jeg kun arbejde, så længe der er børn i min pasningsordning.
Efter at have arbejdet i forskellige daginstitutioner over de sidste 12 års tid, har jeg besluttet mig for at sadle lidt om. Jeg brænder stadig for arbejdet med børnene, og for samarbejdet med forældrene. Jeg kan bare ikke lyst til selv at arbejde under de vilkår der er for daginstitutionsområdet nu.
Derfor har jeg valgt at starte som privat børnepasser, da jeg savner tiden til at kunne give børnene det de har brug for, når de ikke er sammen med deres forældre. I min pasningsordning vil der være plads til varme, nærvær, tryghed og overskud til det enkelte barn. Der vil være mulighed for at skabe nye venskaber børnene imellem, og gennem de andre private passere i området, lærer vi andre børn og voksne at kende. På den måde bliver børnene stille og roligt introduceret til flere børn og voksne, så de kan blive rustet til når de skal i børnehave. Læs mere om hverdagen i min private pasningsordning her.
Jeg glæder mig og ser frem til at arbejde sammen med jer forældre og jeres børn.